Six Six Seven 2023 Pinot Noir tager sit navn fra det faktum, at den er lavet udelukkende på klon 667, og viser på smukkeste vis, hvad netop denne klon kan: dybde, mørk frugt og en elegant struktur.
Druerne kommer fra Morning Mist Vineyard i McMinnville AVA i Oregon, hvor kølige, tågede morgener og lune eftermiddage giver en langsom og balanceret modning.
Vinstokkene vokser i veldrænede, marine sedimentære jorde, som er med til at give vinen sin fine mineralitet og lette, elegante udtryk.
Vinifikationen følger Swick Wines’ filosofi med spontangæring på naturlige gærceller, begrænset brug af svovl og minimal manipulation. Der arbejdes ofte med hele klaser, hvilket bidrager med struktur og aromatisk kompleksitet. Lagringen sker typisk i neutrale fade for at bevare druens rene udtryk.
I glasset mødes man af noter af sorte kirsebær, modne blommer og et strejf af viol. Smagen er fyldig uden at være tung, med fine tanniner og en lang, harmonisk afslutning, der bliver hængende.
En vin, der både fortæller historien om sit voksested, sin klon og årgangen – og som samtidig er utrolig rar at være i selskab med.
Oplagt vin til retter med fjerkræ, svinekød eller vegetariske retter med svampe. Den kan med fordel serveres let afkølet, 14-16 gr.
Her i en smuk magnumudgave, som egner sig ekstra godt til lagring.
490,00 kr. Inkl. moms
11 på lager
| Land | USA |
|---|---|
| Producent | Swick Wines |
| Område | Willamette Valley, OR |
| Vintype | Rødvin |
| Drue | Pinot Noir |
| Jordbund | Basalt, Sedimentjord |
| Certificering | Økologisk certificeret |
| Smagsprofil | Elegante tanniner, Medium til fyldig |
| Lagringspotentiale/alder | 3-7 år |
| SO2 | Minimal sulfit tilsat ved konservering |
| Særinformation | Håndhøstede druer, hele klaser, Low intervention, Spontangæring |
| Alkohol | 13% |
| Størrelse | 1,5 l |